Da møbelkæden BoConcept skulle præsentere deres møbelkollektion efterår/vinter 2010, skete det med tysk grund under møbelbenene, nemlig parket-produktserien by Haro fra den tyske parketproducent Hamberger Flooring.
På udvalgte steder i de i alt 240 BoConcept brand stores og 100 studios i 50 lande blev der lagt et parketgulv med en speciel oliebehandling i sølv.
Gulvets luksuriøse metallic-effekt fremkommer ved hjælp af specielt udviklede naturolier af høj kvalitet. Egetræets flotte åring træder kraftigere frem pga. oliebehandlingen, der fremhæver porerne. Hos BoConCept er holdningen, at møblerne først får deres virkning, når det sker gennem en bevidst kontrast. Derfor skal gulvet have et kraftigt udtryk for at kunne matche et ukonventionelt formsprog fra sofa, taburet, sofabord og reolvæg.